vedtægter

VEDTÆGTER 

for 

TEKNISK MUSEUMS VENNER

 

Stiftet 1953 under navnet Selskabet for Danmarks Tekniske Museum 

  • 1.

 

Foreningens navn er:           Teknisk Museums Venner.

Foreningens hjemsted er:   Danmarks Tekniske Museum, Helsingør. 

  • 2.

 

Som støtteforening for Danmarks Tekniske Museum er formålet:

At virke for udbygningen af museet og indenfor museets arbejdsområde at yde støtte til at anskueliggøre den samfundsmæssige udvikling indenfor teknik, håndværk, industri, naturvidenskab, mv.

At være forum, i samarbejde med museet, for de personlige medlemmer (dvs. enkeltpersoner) samt for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger og andre sammenslutninger med interesse for museets virkefelt og arbejde.

 

  • 3.

 

Foreningens formål søges i samarbejde med museet især opnået ved:

  1. At bistå med at fremskaffe økonomisk støtte til museets aktiviteter såvel ved indkøb, indsamling og bevaring af museumsgenstande som ved museets udstillings- og forskningsvirksomhed.
  2. At yde praktisk indsats ved medlemmernes deltagelse i museets aktiviteter.
  3. At skabe opmærksomhed omkring museet.

 

  • 4.

 

I foreningen kan optages:

  1. Personlige medlemmer (jf.§2) samt erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger og andre sammenslutninger.
  2. Æresmedlemmer kan udnævnes af bestyrelsen.


 

  • 5.

 

Medlemskontingenter:

  1. Den årlige generalforsamling fastsætter kontingentet for de personlige medlemmer, idet æresmedlemmer er kontingentfrie.
  2. Bestyrelsen fastsætter i samråd med museets direktion kontingentet for de øvrige medlemmer.

 

  • 6.

 

Medlemsrettigheder:

Personlige medlemmer har ret til:

  1. Et årskort til Danmarks Tekniske Museum;
  2. Fri adgang til foredrag og øvrige aktiviteter på museet;

For alle øvrige medlemmer gælder:

  1. Ret til at udpege en person til at repræsentere sig, svarende til et personligt medlemskab.
  2. Mens alle øvrige rettigheder fastlægges af bestyrelsen i samråd med museets direktion.

 

  • 7.

 

Foreningens ledelse:

Generalforsamlingen, der er foreningens øverste myndighed, består af de personlige medlemmer samt de af de øvrige medlemmer udpegede repræsentanter (jf. § 6).

Foreningens daglige ledelse består af formanden og en bestyrelse.

 

  • 8.

 

Valg af formand:

Formanden vælges blandt medlemmerne af generalforsamlingen for et tidsrum af 3 år. Genvalg kan finde sted 2 gange.

Gennem valg af formand har foreningen også indstillet denne som sin repræsentant i bestyrelsen for Danmarks Tekniske Museum.

 

  • 9.

 

Valg og sammensætning af bestyrelsen:

Foruden formanden består bestyrelsen af mindst 6 og højst 12 medlemmer af foreningen, hver valgt på generalforsamlingen for en periode på 3 år. For at sikre kontinuitet tilstræbes en indbyrdes forskydning af valgperioderne.

Bestyrelsen, der er ulønnet, vælger en næstformand af sin midte.

 


 

  • 10.

 

Afholdelse af bestyrelsesmøder:

Der afholdes bestyrelsesmøder mindst 2 gange årligt og i øvrigt, når formanden bestemmer det, eller mindst 3 medlemmer af bestyrelsen skriftligt fremsætter begrundet ønske herom til formanden.

Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for mødet.

Museet er fast repræsenteret ved sin direktør eller dennes stedfortræder.

 

  • 11.

 

Gennemførelse af bestyrelsesmøder:

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden samt mindst 3 af medlemmerne er til stede.

 

  • 12.

 

Indkaldelse til generalforsamling:

Generalforsamling afholdes hvert år i marts, april eller maj måned.

Bestyrelsen fastsætter tid og sted og udsender med mindst 14 dages varsel skriftlig indkaldelse med aktuel dagsorden.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsættes skriftligt begrundet til bestyrelsen ved formanden inden 1. marts.

 

  • 13.

 

Gennemførelse af generalforsamlingen:

Generalforsamlingen ledes af en på mødet valgt dirigent.

Dagsordenen skal mindst omfatte:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
  3. Godkendelse af foreningens regnskab for det forløbne år, hvor regnskabsåret følger kalenderåret.
  4. Fastsættelse af kontingent for det næste år.
  5. Vedtagelse af budget for det næste år.
  6. Valg af formand.
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  8. Indkomne forslag.
  9. Valg af revisor.
  10. Eventuelt.

Museet er repræsenteret ved sin direktør eller dennes stedfortræder.


 

  • 14.

 

Underskriftsforpligtelse:

Foreningen forpligtes ved underskrift af formanden og næstformanden eller ved den ene af disses forfald et andet af bestyrelsens øvrige medlemmer.

 

  • 15.

 

Afstemninger i foreningens ledelse:

Almindelige beslutninger, der ikke angår vedtægtsændring eller opløsning af foreningen, træffes ved simpel stemmeflerhed såvel i generalforsamlingen som på bestyrelsesmøder.

Ved stemmelighed på generalforsamlinger bortfalder det stillede forslag.

Ved stemmelighed på bestyrelsesmøder er formandens stemme udslagsgivende.

 

  • 16.

 

Vedtægtsændringer eller opløsning af foreningen:

Til vedtagelse af ændringer i foreningens vedtægter eller opløsning af foreningen kræves, at mindst halvdelen af foreningens medlemmer har givet møde på den pågældende generalforsamling, samt at mindst 2/3 af de fremmødte har afgivet stemme for forslaget.

Er den pågældende generalforsamling ikke beslutningsdygtig, indkaldes snarest – dog med mindst 14 dages varsel – til en ny generalforsamling, på hvilken vedtagelse kan ske med mindst 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til antallet af de fremmødte medlemmer.

Afstemning herom kan kun ske ved personligt fremmøde og skal ske skriftligt, om blot et enkelt medlem kræver det.

 

  • 17.

 

Foreningens midler efter en opløsning:

Ved en opløsning af foreningen tilfalder alle dens midler Danmarks Tekniske Museum.

Er Danmarks Tekniske Museum tillige ophørt med at eksistere, bestemmer Kulturministeriet, hvorledes midlerne skal anvendes.

 

Vedtaget på foreningens ekstraordinære generalforsamling d. 12. november 2009.